I erfarne hænder
– Vi fandt frem til Gammelbys efter anbefaling fra Microsoft. Vi havde et andet bureau på det tidspunkt, men de kendte bare for lidt til markedet, havde svært ved at ramme markedets tone-of-voice – det problem har vi slet ikke med Gammelbys. Her har vi følt fra dag 1, at vi var i erfarne hænder, fortæller Søren Meldgaard, salgschef hos ComputerCamp.
Ny bogføringslov, ny viden, nye kunder
En del af markedsføringen for ComputerCamp handler også om at være generøs med sin viden og at vise, at ComputerCamp forstår foreningernes hverdag.
Vi skrev et blogindlæg og delte det på ComputerCamps LinkedInside og nyhedsbrev, og resultatet lod ikke vente på sig: ”Det har givet en masse trafik, en masse kontakter og også en hel del salg til både nye og bestående kunder, så det var bare virkelig effektivt,” siger Søren Meldgaard.
Nærvær og sympati med gode medarbejderportrætter
Samtidig har vi også produceret en række medarbejderportrætter til brug for ComputerCamps LinkedIn-side. Portrætterne er publiceret på ComputerCamps hjemmeside og bruges også som LinkedIn-opslag, der alle giver høj responsrate.
“Vi havde nok været ret så sælgende i vores kommunikation, og det blev lidt for meget se-os-agtigt. Så vi tænkte, at vi ville vise os frem på en lidt anden måde, og det virker bare så godt. Det får kunderne til at føle, at der er rigtige mennesker i den anden ende af telefonforbindelsen, og vi får samtidig sat spotlight på vores kernekompetencer på en let og behagelig måde, ” fortæller Søren Meldgaard. Han ser også muligheder i at bruge portrætterne i tilbudsgivningen: ”Vi skal ofte levere cv’er på nøglemedarbejderne i en større it-leverance, og her tænker vi, at vores medarbejderportrætter er en god og anderledes måde at levere det på – vi kan lige så godt bruge det materiale, vi får udviklet, så mange steder som muligt.”
Søren Meldgaard slutter af på følgende vis. ”Det fede ved at arbejde med Gammelbys er, at jeg bare kan ringe med en idé og forklare den. De griber den med det samme, og så kommer der et virkelig godt produkt ud af det. Dén proces er utrolig værdifuld for mig. ”
Vil du vide mere?
Tag fat i Mette, hvis I skal godt fra start med jeres kampagne.

